Botilbuddet Thinggade 15-17 er et døgntilbud med 8 lejligheder opført efter almenboligloven §105. Beboerne modtager §85 støtte i varierende omfang. Borgerne lejer selv deres lejlighed gennem boligselskabet.

Der samarbejdes konstruktivt med den enkelte, om at finde netop de støtteværktøjer der skal til, for at skabe størst mulig selvstændighed. Det kan f.eks. Være støtte til at skabe struktur i hverdagen, opretholdelse af døgnrytme, samt igangsætte og udføre hverdagens opgaver, som f.eks. Madlavning, rengøring, egenomsorg m.m. Det kan også være hjælp til at etablere og vedligeholde sociale relationer. F.eks. gennem egne fritidsaktiviteter, eller støttecentrets fælles aktiviteter, som både kan være NADA-café, shoppeture, spisning på restaurant, kulturelle arrangementer, gåture og årlige ferieture. Derudover kan man etablere og vedligeholde sociale relationer, gennem Autismecentrets klub, som afholdes hver tirsdag og torsdag aften. Begge aftener, er der personale til stede. Der afholdes månedlige husmøder, hvor borgerne har mulighed for at have indflydelse på egen hverdag. F.eks. Ønske til aktiviteter, tilrettelæggelse af hverdagen m.m.  Hos os har man hver dag mulighed, for at deltage i eftermiddagskaffe og aftensmad. Maden laves i fællesskab af personale og borgere, i det omfang man kan være med.  Vi benytter IBG som arbejdsredskab, til for eksempel at understøtte struktur og videregive informationer.  Der er rådighedsvagt i afdelingen, som alle som bor i Thinggade, har mulighed for at kontakte ved behov.”