Formål
Formålet med Botræning er at støtte borgeren i at lære at mestre hverdagen i et omfang, der gør ham/hende i stand til, efterfølgende, at kunne bo selvstændigt eller med bostøtte.
Målgruppe
Målgruppen til botræning er som udgangspunkt unge, der skal overgå til at bo selv. Beboerne forventes at kunne klare sig uden nattevagt. Forventningen er, at beboeren mestrer mange ting selv eller har potentialet til at kunne komme til at mestre mange ting selv. Der er 4 lejligheder i botræningen.
Beboerne skal som udgangspunkt have uddannelse eller beskæftigelse i hverdagen, eller der skal arbejdes hen imod, at de får det. Hvis ikke beboerne har uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, skal beboeren som udgangspunkt kunne klare sig selv i dagtimerne.
Indhold og mål
Beboerne skal lære at varetage hverdagens opgaver, såsom indkøb, madlavning, rengøring, økonomi, sundhed og sociale relationer i tilstrækkeligt omfang til at kunne klare dig selv.
Beboerne skal lære at benytte støttesystemer til løsning af de opgaver, hvor der vurderes at være behov for det.
Der er fokus på læring indenfor de områder, hvor beboeren har størst mulighed for at opnå selvstændighed, samt på kompenserende strategier og støttesystemer til de opgaver, hvor beboeren har svært ved læring og mestring.
Tidsperspektiv
Som udgangspunkt er et botræningsforløb på 2 år. Forventningen er, at man efter 2 år har lært tilstrækkeligt til at kunne bo selvstændigt med bostøtte efter behov.
Undervejs i botræningsforløbet er der fokus på, at der er tale om et midlertidigt tilbud, hvor beboeren forberedes og gøres klar til at bo i en selvstændig ramme efterfølgende.
Udgangspunktet er, at der skal arbejdes med alle områder i løbet af de 2 år. Med de områder, hvor der ikke ses progression eller tilstrækkelig udvikling til at opnå tilstrækkeligt niveau, vil fokus være på brug af støttesystemer.
Forventelig opnåede kompetencer
Nedenfor er listet de områder, der afklares og arbejdes med i løbet af botræningsperioden. Efter en indledende færdighedsvurdering afstemmes forventningerne med beboeren i en opstartssamtale. På baggrund heraf, udarbejdes en plan for forløbet, som løbende justeres i dialog med beboeren og tilpasses skiftende fokusområder. Når forløbet afsluttes, og inden overgang i eventuel bostøtte, udarbejdes en præcis beskrivelse af beboeren funktionsniveau inden for hvert område.