Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og er kendetegnet ved en høj specialiseret faglighed og et stort engagement i arbejdet med målgruppen.
Personalegruppen består blandt andet af pædagoger, pædagogiske assistenter, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, værkstedsassistenter og omsorgsmedhjælpere.
Som en del af den samlede Socialafdeling i Skive kommune, arbejder AutismeCenter Skive frem mod en fælles vision:
"Vi vil være de bedste til at få den enkelte borger til at mestre sit liv ud fra egne behov og præmisser".
Vi arbejder ud fra en habiliterende tilgang med en helhedsorienteret og målrettet indsats. Hos AutismeCenter Skive forholder vi os til den enkeltes helt særlige behov for ressourcer. Sammen med borgeren og evt. dennes pårørende arbejder vi med individuelle og realistiske mål.
Indsatsen dokumenteres og evalueres. Selvbestemmelse, medbestemmelse og medinddragelse har stort fokus og udmøntes i forhold til hele målgruppen, både borgere med komplekse vanskeligheder og mere selvhjulpne borgere. Indsatsen er koordineret og sammenhængende, så borgeren sættes i centrum og indsatsen tilpasses den enkeltes helt særlige og samlede behov.
Vi lægger vægt på faglighed og specialviden hos medarbejderne. Medarbejderne tilbydes løbende relevante kurser og efteruddannelse. Det er vigtigt, at den enkelte medarbejder er anerkendende i sin tilgang til borgerne og opgaverne samt reflekterer over egen og andres pædagogiske praksis.
AutismeCenter Skive arbejder ud fra alment anerkendte pædagogiske principper og metoder, herunder:
Vi tilbyder gerne råd, vejledning samt undervisning til institutioner, forældre/pårørende, borgere m.v. Vi deltager endvidere i den generelle faglige udvikling af autismeområdet gennem blandt andet afholdelse af den årlige autismekonference.